16 december 2011

Klubbens vedtægter


Vedtægter, sidst revideret maj 2003

§ 1. Klubbens navn er Møn Bridgeklub. Dens hjemsted er Stege. 

§ 2. Klubbens formål er at samle interesserede bridgespillere til regelmæssige spilledage

for gennem træning, undervisning og turneringsbridge at dygtiggøre medlemmerne til  bridge. 

§ 3. Klubben er tilsluttet Danmarks Bridgeforbund og her igennem Mesterpointsordningen efter de til enhver tid gældende regler.

Medlemmerne modtager forbundets medlemsblad. 

§ 4.         § 4. Klubben ledes af en bestyrelse på mindst 5 medlemmer. Formanden vælges på generalforsamlingen for et år ad gangen. De øvrige bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år ad gangen, således at halvdelen er på valg hvert år, første gang efter lodtrækning.

Bestyrelsen, der konstituerer sig selv med næstformand, kasserer og sekretær, er beslutningsdygtig, når mere end halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne er til stede.

I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. Ved vakance kan den

tilbageværende bestyrelse udpege en eller flere stedfortrædere, som fungerer for resten af den eller de pågældendes valgperiode. 

§ 5.         § 5. Bestyrelsen nedsætter et spilleudvalg til at tilrettelægge og lede turneringerne. I dette skal være mindst 1 bestyrelsesmedlem. 

§ 6.         § 6. Klubbens regnskabsår er 1. maj – 30. april. 

§ 7.         § 7. Generalforsamlingen er klubbens højeste myndighed. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år den anden tirsdag i maj.

              Dagsorden skal indeholde følgende:

1.      Valg af dirigent.

2.      Formandens beretning.

3.      Aflæggelse af årsregnskab.

4.      Forslag.

5.      Valg af formand.

6.      Valg af minimum 2 bestyrelsesmedlemmer.

7.      Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant.

8.      Eventuelt.          

Forslag, der ønskes behandlet, skal indsendes skriftligt til formanden senest 7 dage før generalforsamlingens afholdelse.

Den ordinære generalforsamling er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte medlemmer, og alle punkter på dagsordenen afgøres ved simpel stemmeflertal. Undtaget herfra er dog forslag til vedtægtsændringer, som kun kan vedtages med mindst 2/3 majoritet af de på generalforsamlingen fremmødte medlemmer, samt forslag om klubbens opløsning, som kun kan vedtages med mindst 2/3 majoritet af samtlige klubbens medlemmer.

Såfremt et forslag om klubbens opløsning opnår tilslutning fra 2/3 af klubbens fremmødte medlemmer, men ikke tilslutning fra 2/3 af samtlige klubbens medlemmer, indkaldes med mindst 7 dages varsel til en ny generalforsamling, hvor forslaget da, uanset antallet af fremmødte medlemmer, kan vedtages med 2/3 majoritet af de på generalforsamlingen fremmødte medlemmer.

Ekstraordinær generalforsamling afholdes, såfremt bestyrelsen finder det påkrævet, eller inden for 1 måned efter, at mindst 1/3 af klubbens medlemmer skriftligt har fremsat ønske herom. Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling skal ske med mindst 14 dages varsel med angivelse af dagsorden og eventuelle forslag.

Skriftlig afstemning kan altid forlanges.

§ 8.  Klubkontingent samt betalingsterminer fastsættes af bestyrelsen.

Ved indmeldelse i klubben betales et indskud på kr. 175,00, som ikke tilbagebetales ved udmeldelse. Indskuddet kan reguleres af bestyrelsen i takt med prisudviklingen.

§ 9. Bestyrelsen kan bevilge kontant tilskud til hel eller delvis dækning af omkostninger i forbindelse med medlemmers deltagelse i turnering, som arrangeres af  Danmarks Bridgeforbund

 § 10.      Andet kortspil end bridge er ikke tilladt. Der må ikke spilles om penge i klubben.

 § 11.      Indmeldelse i klubben er økonomisk bindende for hele sæsonen.

 § 12.      Særlige bestemmelser for medlemmernes pligter og rettigheder samt ordensregler er angivet i de vedtagne ”Klubregler for Møn Bridgeklub”.

 § 13.      Såfremt et medlem ekskluderes af anden årsag end kontingentrestance, skal der ske indberetning af forholdet gennem kredsbestyrelsen til Danmarks Bridgeforbund.

 § 14.      I tilfælde af klubbens opløsning, hvilket kun kan vedtages af generalforsamling jfr .§ 7 overgår en eventuel formue til velgørende formål efter bestyrelsens bestemmelse.

             Disse vedtægter er vedtaget på generalforsamlingen den 1. september 1987, og senere rettet ved generalforsamling den 13. maj 2003.